Hverdagen

Efterskole elever på Rebild Efterskole

Hverdagen

Når du går på efterskole flyder skoletid og fritid sammen. På en almindelig dag på Rebild Efterskole vil du have boglig undervisning, linjefag, valgfag, morgensang, spisning, rengøring og meget mere.

Besøg os Kontakt os

Dagsrytme

En typisk dag på Rebild Efterskole starter kl. 07.15 og derefter er dagen fyldt med undervisning, praktiske opgaver og fritid. Linjefagene ligger indimellem de boglige timer, så du ikke skal sidde stille for længe ad gangen. Sidst på eftermiddagen er der valgfag, og alt efter hvilke valgfag du vælger, har du fri på forskellige tidspunkter. I løbet af dagen er der selvfølgelig også måltider og samvær. Du kan se et eksempel på et ugeskema HER

Undervisning Besøg os

dreng rækker hånden op

Kan vi hjælpe med noget?

Kontakt os

Fritiden

I din fritid er du næsten altid sammen med dine efterskolevenner. Det kan være i vores sportshal med klatrevæg, træningslokalet, billedkunst, eller i dagligstuen, hvor der er PS5, bordfodbold og pool. Det kan også være, at du bare hygger med en god film eller et brætspil. Når vejret er godt, kan du også hænge ud i pallemøblerne, hængekøjerne, spille beachvolley eller bruge tid i Rold Skov og Rebild Bakker. Der er masser af muligheder for at lave lige præcis det, som du synes er skønt at bruge din tid på. Hver aften mellem 19.00-20.00 er der obligatorisk stilletime, hvor du kan få hjælp til lektier. Du skal være enten i huset eller i lektiecafé.

Undervisning Besøg os

To unge i arbejdstøj sidder smilende side om side i et træskur udendørs

Elevhusene

På Rebild Efterskole bor nogen elever i huse, hvor der er  både er piger og drenge. Andre bor i pige-/drengehuse. Du har mulighed for at ønske, inden skolestart.

Du vil fra starten af året bo sammen med en, som du går i klasse med. Så har du en at følges med i den første tid. Efter skituren får du nye værelseskammerater, så du lærer endnu flere godt at kende.

I begyndelsen af skoleåret vil vi gerne have at du lærer dit hus at kende. Derfor vil der fra starten af året være begrænsning på, hvor meget du må være i de andre elevhuse.

Efter vores introtur til Øksedal i den 4. skoleuge beslutter vi i fællesskab i hvilke tidsrum du kan være i de andre huse. Vi skal finde en balance, så der plads til dem, der gerne vil have åbent hele tiden, men der skal også være ro til dem, der engang imellem har glæde af at trække sig lidt.

Hvornår husene er åbne varierer derfor fra skoleår til skoleår.

Et indblik i hverdagen på Rebild Efterskole

To piger på værelset Ung person i sort forklæde skærer peberfrugt i et køkken To unge kvinder i matchende t-shirts leger på ryg i naturen med skov i baggrunden To drenge til klasseundervisning

Weekender

I weekenderne kan du vælge at blive på efterskolen.

På Rebild Efterskole er mellem 1/3 og 1/2 af eleverne typisk på skolen i weekenden. Det er vildt hyggeligt, og mange ting er anderledes end til daglig. Sengetider og spisetider er ændret, fx er der brunch kl. 11.00 om søndagen. Der er god tid til hygge og afslapning.

I hver weekend foregår der forskellige aktiviteter, som du skal deltage i.  Nogle gange i løbet af året vil der være obligatoriske weekender, hvor alle elever skal blive på skolen. I løbet af året har vi forskellige tema-weekender. Weekendernes indhold kan fx være MTB/ride-weekend, svømmeweekend, kreativ-weekend, LAN-døgn, aqua-weekend med dykning og undervandsrugby eller en friluftstur.

Hverdagen Kontakt os

Klar til efterskolelivet?

Bliv elev