Hverdage på efterskolen

Den daglige gang på efterskolen

De fleste arangementer ligger om aftenen, men af og til deltager vi også i nogle arrangementer i løbet af dagen. Det vil så ofte handle om forskellige sportsstævner og turneringer med andre skoler, som vi gerne deltager i. Vi deltager i de himmerlandske efterskolers store idrætsdag i Hobro i april måned.I løbet af skoleåret vil du opleve mange forskellige arrangementer. Vi holder arrangementer for at opleve noget fælles ud over skole og valgfag, det giver nemlig fællesskab.

Der kommer af og til nogle gæster på skolen, som enten spiller noget musik eller fortæller om et interessant emne, som de ofte selv har oplevet. Sommetider tager vi i svømmehallen eller ud for at bowle.

Når aftnerne er lyse og vejret er godt, hygger vi måske omkring bålet – med snobrød og sang. Mange elsker også at spille rundbold.

Én gang om måneden holder vi et stort fællesarrangement, som eleverne selv er med til at planlægge. Det kan f.eks. være Grand Prix, høstfest, fastelavnsfest eller lignende. Vi holder også en stor og flot gallafest, hvor alle kommer i deres fineste dress. Her ses de sidste nye frisurer indenfor galla, og hele skolen dufter af sæbe og parfume.

En typisk dag på Rebild Efterskole kan se således ud:

En tidslinje over dagen

Weekender på efterskolen

En efterskole har også åbent i weekenden. Ofte er der færre elever på skolen end til daglig, og det kan være vildt hyggeligt, når man er en mindre gruppe.

I weekenden er mange ting anderledes end til daglig. Man sover længere og kommer senere i seng. Der spises dejlig weekendmad, og der er tid til hygge og afslapning. I hver weekend foregår der flere forskellige og anderledes aktiviteter, som alle skal deltage i.

Weekenden begynder fredag kl. 15, og den slutter søndag aften kl. 19.00, når de andre elever begynder at vende tilbage til skolen.

Nogle gange i løbet af året vil der være obligatoriske weekender, hvor alle elever skal blive på skolen. Det vil fremgå af årsplanen/kalenderen.

I løbet af året har vi forskellige tema-weekender, hvor du kan prøve følgende hele weekenden. Tema-weekendernes indhold kan være tennis/badminton-weekend, Fodbold weekend, Kreativ-weekend, aqua-weekend med dykning og U-rugby samt en overlevelsestur/friluftstur..