KreaCraft

Linjefag

maleri

Er du superdygtig eller nybegynder, så er der plads til dig på KreaCraft

Elsker du bare at være kreativ, så er KreaCraft noget for dig.
Slip fantasien løs, sammen med de andre elever på KreaCraft og skab kunst og design, som giver mening for dig.

Du vil lære forskellige grundlæggende teknikker, men du vil også blive udfordret på nyt. Du kommer til at udtrykke dig igennem den kreative skabende proces og i færdige værker. 

Du vil komme til at arbejde med klassiske færdigheder, men i lige så høj grad vil vi udvikle kreative ideer og omsætte dem til virkelighed. Der vil være fokus på både processen og de færdige værker, som vi løbende vil udstille på skolen.

I løbet af skoleåret kan du fx komme til at arbejde med følgende emner:

  • Tegning
  • Keramik
  • Glasdesign
  • Streetart
  • Uld, filtning og strik
  • Syning
  • Fotokunst og billedredigering
  • Grafisk kunst
  • Maleri
  • Collage
  • Redesign og bæredygtighed

Undervisning Besøg os

KreaCraft - piger til kreativ undervisning

Kan vi hjælpe med noget?

Kontakt os

Dagligdagen

Linjefaget KreaCraft har du to gange om ugen, i alt 4½ time + det du vælger at bruge af din fritid.
Derudover er der ture ud af huset, linjefagsdage og meget mere.

På skolen har vi et hyggeligt krealokale, som du kan bruge i fritiden. Her kan du arbejde videre efter
undervisningen samtidig med, at du hygger sammen med vennerne. Skal vi arbejde med noget, som vi
ikke selv har faciliteter til, samarbejder vi med de lokale kreative værksteder og Rebild Kulturskole.

Der kan forekomme en egenbetaling på KreaCraft alt efter, hvilke ønsker du har til produktioner og
projekter.

Undervisning Besøg os

KreaCraft - et bord fyldt med hobbymaterialer

Et år med KreaCraft

I løbet af året tager vi på inspirationsture. Det kan være på besøg hos kunstnere, museer, eller i
naturen. Dels for at få ideer til nye projekter, men også for at arbejde med, hvordan kunst og kreativitet
kan bidrage til trivsel, livsglæde og samfundsforhold. 

Derudover vil vi samarbejde med lokale kunstnere, så du møder professionelle for hvem kunst er en
livsstil. Rebild Efterskole ligger i et område, hvor der er mange dygtige og kreative mennesker, der vil
elske at vise dig, hvordan de arbejder.

Du vil i høj grad være med til at præge indholdet på linjen, sammen med de andre elever og din linjelærer. Du kommer både til at arbejde individuelt og i grupper.

Som afslutning på linjefaget vælger du dit helt eget kreative projekt at fordybe dig i. Du vil selvfølgelig få
sparring undervejs. Projektet afsluttes med en flot fernisering, hvor dine efterskolevenner, familier m.m.
inviteres til at høre om og se dit færdige projekt.

Alle vores linjefag

Har du valgt linjefag?

Bliv elev