Søndag den 14/3 kl. 14.00. Skynd dig der er kun 15 pladser pr. gang. Hør mere om det fantastiske ved at være elev på Rebild Efterskole.
Har du lyst til at opleve Rebild Efterskole? – Du kan altid komme på besøg!
På Rebild Efterskole kommer du til at træne, tænke, øve og spille en masse fodbold!
Som fodboldefterskole har vi fokus på spillets fysiske, tekniske og taktiske elementer. Vi går op i den individuelle spiller og i elevens udvikling både i skolen og på banen.
Fodbold er ikke kun en sport – det er en livsstil
På fodboldlinjen kommer du til at træne fodbold flere gange om ugen og du bliver presset til at yde dit bedste, så du på bedst mulig vis, udvikler dig i fodboldens mange kunstarter.
De teknikker og finter du lærer til træning, får du også mulighed for at vise og prøve af i kamp. Vi spiller både kampe mod andre fodboldefterskoler og mod lokale klubhold. Her får I en oplevelse af holdånden og det at spille sammen som team. Det styrker ikke alene jeres sammenhold på foldboldlinjen men på hele elevholdet, som vil agere som heppekor.
Vi har nogle forventninger til dig, og vi regner også med, at du har nogle krav og forventninger til os som fodboldefterskole i Himmerland.
Vores største ønske er, at du skal udvikle dig som menneske, men dine talenter og evner skal også udvikles.
Vi forventer, at du har lyst til at lære og blive bedre indenfor fodbolden. Du behøver ikke at være den bedste, inden du starter, men du skal være engageret og have en drivkraft på banen.
På fodboldlinjen vil du blive undervist i forskellige discipliner og teknikker indenfor fodboldens verden.
Vi har blandt andet taktisk fodboldtræning med fokus på spillets regler og spilforståelse, defensiv taktik og organisation. Vi vil også komme ind på opspil, bevægelser og afslutninger samt at tage de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter.
I den tekniske træning øver vi 1. berøringer, afleveringer, driblinger, finter, indlæg og afslutninger.
Derudover har vi målmandstræning til dig, der vil være holdets målmand.
Den fysiske træning består af opvarmning med og uden bold og forskellige former for konditions- og styrketræning. Du vil blive skarp på, hvordan du udnytter din fysik bedst på fodboldbanen.
Den mentale træning skal også være på plads og du vil få svar på spørgsmål som: Hvordan kommer jeg til at præstere optimalt på banen? Hvad er det rette spændingsniveau før træning og til kamp?
Søndag den 14/3 kl. 14.00. Skynd dig der er kun 15 pladser pr. gang. Hør mere om det fantastiske ved at være elev på Rebild Efterskole.